På vej til Kilimanjaro

Fra 25 plusgrader celcius til 15 minusgrader på 48 timer.

Der er altid dejligt solskinsvejr over skyerne.

Udgivet i Tanzania | Tilføj kommentar

Kerner og fibre

Nej, hvor jeg savner rugbrød!

At rejse i Sydamerika har i den grad fået mig til at sætte pris på det danske brød. Her tager det max. 1 time fra start til slut at bage et brød. Jo, jeg har spurgt flere steder. Og det er hvidt som en McDonalds bolle og smagsløst. Når man trykker det flat med en finger, puster det sig uanfægtet op igen som en billig skumgummipude fra Jysk Sengetøjslager.

Og det lægger sig i en doven dvale i tarmen og opsuger alt der forsøger at arbejde sig forbi, så ikke engang den mest linde diarre kan gøre det af med denne svamp af en snylter.

Næh, giv mig brød, der har koldhævet 24 timer. Fyldt med kerner fibre – og smag.

Det bliver ikke helt uden glæde og forventning at jeg vender hjem til den danske brødkultur.

Eller endnu bedre – giv mig et tykt stykke fuldkornsrugbrød fra bageren. Med ost, ja!

Og smørrebrød også!

Udgivet i Argentina, Kenya | En kommentar

Aftenhygge i San Telmo

Tænk at en daiquiri kan være stærkere end en ren rom.

Man skulle jo tro vi var i Brasilien.

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar

San Telmo

San Telmo er helt anderledes lokalt end La Boca.

Og byen er fuld af tango.

Prøv at se på de fingre. De har en enormt forfinet teknik. Og det lyder vildt smukt.

Jeg tror jeg nyder det næsten lige så meget som de selv gør.

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar

La Boca

La Boca er et yderst farverigt sted med sin helt egen kulturelle stil. Det virker dog som om den originale historie er malet over et par gange og tilpasset, så restauranterne kan tjene penge og turisterne føler sig underholdt.

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar

Eva Perons grav

Eva Perons grav ligger i området La Recoleta. Line ville gerne se det, så vi tog derhen.

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar

La Cabrera

Det er satmæ den bedste bøf jeg nogensinde har fået!

Tag ikke til Buenos Aires uden at besøge Parilla La Cabrera

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar

10 dage uden cigaretter

Jeg har ikke røget i 10 dage.

Dels fordi min krop krævede al energi klar og sund til de 4 hårde dage på Inka Trail’en til Machu Picchu, men også fordi jeg har været lidt sløj. Og nu er min lugtesans gået helt amok. Jeg kan lugte parfume, mad, afføring, gammel cigaret og kraven på min fleecejakke hele tiden.

Det bliver godt at få en smøg igen, så jeg kan få lidt eudeur-fred :-)

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar

Jazzclub

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar

Revanche

Argentina er berømt for sine oksebøffer i uoverskuelige størrelser. Men førstepladsen på listen over fantastiske madoplevelser i Buenos Aires indtages dog pt. af sushi-restauranten Osaka – skarpt efterfulgt af den helstegte og velkrydrede lammekæmpe, som stadig fylder tungt i min tilfredse mave.

Vi sidder nu afslappet og tilbagelænet og slår mave mens vi sipper af den sidste kølige Chardonnay.

Udgivet i Argentina | Tilføj kommentar